Min Halscancer.

Sådan begynder min historie .......

Jeg ringede til min halslæge, i starten af oktober måned 2009, da jeg i en uges tid havde haft ondt og synkebesvær i højre side af halsen, svarende til min mandel.

Dette har jeg prøvet før, da jeg i mange år haft tilbagevendende problemer med mandelpropper, sidste gang var i 2001, så det var ikke noget stort problem for mig. Undersøgelsen viste ikke noget, men 3 dage efter konsultationen, hævede jeg lige pludselig på venstre side af halsen og fornyet konsultation.

Det skulle vise sig, at være et stort problem og fra d. 4. november 2009, var jeg lige pludselig mulig kræftpatient, som betyder, at jeg ifølge "kræftplanen" skal være udredt inden for 48 timer, men der gik næsten 14 dage, fra sidste undersøgelse til udredningen :-(

Havde sygdommen så spredt sig på grund af dette - og skulle jeg miste livet på grund af det ......?

Ja starten på mange tanker og bekymringer, som der kan læses mere om i mine dagbogsnotater .....


Sådan ender min historie ..........

Den 19.2.2015, kørte jeg til OUH i Odense for at få min sidste kontrol efter 17 kontrolbesøg på 5 år. Jeg er nu kommet på den anden og rigtig gode side af statistikken, da det nu er rimeligt sikkert, at jeg er rask, hvilket er en dejlig nyhed, selv om mit tryghed ved kontrolbesøgende så samtidig forsvinder.

Afslutningen og kontrolbesøgene i perioden 2013-2015, kan læses i hæftet under min Nyrecancer.

Held og lykke til alle I andre, som lige nu står i et sygdomsforløb ;-)